AA Landsmøde tema 2020

Accept & Anerkendelse

På landsmødet vil der være 3 speaks og mange forskellige mødeemner over dette tema. Speaks foregår i den store sal. Du kan deltage i 4 møder under landsmødet. Se nedenfor hvilke emner, du kan vælge blandt. Der er indlagt 15 min. pause imellem alle møder.

UNDERHOLDNING LØRDAG AFTEN

Musik v/Jonas Schou

Jonas Schou

Til aftenens musikalske indslag kan vi præsentere vores helt egen nordjyske Jonas Schou. Der er helt sikkert nogen fra fællesskabet, som allerede har kendskab til Jonas og hans meget udtryksfulde og karismatiske stemme. Med flair for fortællekunsten er Jonas formidabel til at fange publikum, og han er en mand med noget på hjertet.

Alle kan glæde sig til en fantastisk og medrivende koncert. Jonas vil medbringe én af DK’s mest turnerende musikere, som vi dog vil lade stå som en overraskelse indtil selve dagen.

Du kan høre en forsmag på Jonas’ musik på:
YouTube
Læs mere her:
www.facebook.com/schoujonas

UNDERHOLDNING SØNDAG MIDDAG

Stand-up v/Thomas Wivel

Som afslutning på AA Landsmøde 2020, er vi stolte over at kunne præsentere Thomas Wivel – med kælenavnet ”The Godfather of Stand-up”.

Vi vil kunne nikke genkendende, når Thomas hudløst ærligt sætter livet i perspektiv. Med udgangspunkt i sine vilde og gyldne dage som anerkendt komiker og hele vejen ned i den mørke tid, hvor alkoholismen hærgede hans liv.

Intet er mere sikkert end at landsmødet bliver afsluttet med genkendelighed, stof til eftertanke og sidst men ikke mindst – et rigtig godt grin.

Læs mere om Thomas her: https://www.thomaswivel.dk

Thomas Wivel